(Vi Unge, 1986)
Interviewer : Jørgen Kristiansen
Siger Queen til Vi Unge, inden de giver koncert for 60,000 mennesker i Stockholm. Gruppen har succes med numre til en ny stor film - og er hverken blevet mæt eller forspist på succes.
Queen er engelsk rocks avantgarde og hertuger i samme konstellation. De har altid følt sig - og lydt sådan! - hævet over den gemene hob af ustyrlige nyrockere. Da Queen efter nogle LPer med overkvalificeret heavy metal endelig slog igennem med »Bohemian Rhapsody«, markerede det samtidig et stilskifte - det var en overvældende lyd, et mageløst hit, rock for både børn og bedsteforældre, klassisk og smukt på succesens overdrev. De har givet gigantiske koncerter - lavet markante videoer (bl.a. »Radio Ga Ga« hvor de lånte flittigt fra Metropolis-filmen) - og er også blevet beskyldt for at være nogle arrogante røvhuller.
Hvor Queen egentlig er i dag, fortæller gruppens bassist John Deacon om i et interview med Vi Unge - og gruppen har næppe været mere aktuel end netop nu, hvor de dels har en LP, »Highlander«, ude, dels er på vej til Skandinavien for den 7. juni at give in udendørskoncert på Råsunda Stadion i Stockholm for ca. 60,000 tilhørere. Det er på dette stadion, dansk fodbold så ofte har lidt nogle forsmædelige nederlag - senest i 1985, hvor de danske stjernespillere i en tam kamp blev fejet ud af banen med et 0-3 nederlag.
Der har været stille omkring jer en periode, hvad har I egentlig lavet?
- I Europa har vi været stilfærdige, men ellers har vi egentlig lavet en del ting de sidste 12 måneder. Vigtigst har været at indspille »Highlander« - vi har givet en gigantisk koncert i Rio med 200,000 tilhørere, har turneret i Australien, New Zealand og Japan, lavet singlen »One Vision« og vi var da også med ved Live Aid-koncerten. Det var sidste gang, vi optrådte live sammen, så der har selvfølgelig været en pause.
Har der på noget tidspunkt været tale om splittelse af gruppen, fordi nl.a. Freddie Mercury lavede solo-ting ved siden af?
- For tiden har vi det formidabelt sammen, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at der har været tidspunkter, hvor Freddies sololøb hav anledning til frustraioner - og direkte skænderier. Det er overstået nu. Tilsyneladende er vi mere værd som Queen end hver for sig.
Selv har jeg også spillet lidt ved siden af - bl.a. lavet plade med Elton John.
Lpen »Highlander« hører jo til filmen af samme navn - betragter I den som et soundtrack eller som en normal studieLP?
- Vi har tidligere lavet et regulært soundtrack - til »Flash Gordon«. Det var fyldt med typisk filmmusik, er er udmærket i sammenhængen, men ikke kan tåle at stå alene. 3 af numrene fra den ny LP er også med i kortere eller længere sekvenser i »Highlander«, men vi betragter pladen som en rigtig studie-LP, hvor vi har taget ekstra numre med og bestemt ikke proppet fyldstof ind.
- Teamet, der har lavet »Highlander« har vi tidligere arbejdet sammen med på nogle videoer, så de spurgte, om vi ville skrive musik til deres ny film, der har Sean Connery og Christopher Lambert i hovedrolleme. Historien strækker sig over 400 å - fra Skotland dengang til New York i dag.
Jeg synes, den er ret spændende, selv om jeg har hørt, de amerikanske kritikere har rakket den ned. »Highlander« åbnede for in uge siden i USA, og den er gået ind på 7. pladsen af filmhitlisten derovre.
Det har knebet med live-koncerter på det seneste?
- Vi er også ivrige efter at komme på scenen igen. Derfor spiller vi i Europa denne sommer. Det bliver en blanding af uden- og indendørsarrangementer. Den eneste koncert i Skandinavien bliver desværre, for danskerne, i Stockholm i juni måned - på Råsunda Stadion. Jeg håber, vejret holder!
- Vi skal nok vælte Skandinavien. Præcis, hvilket show vi kommer med, tør jeg ikke sige lige nu, men der er store planer, og det skalnok blive spændende. Ellers bliver det nærmeste Danmark nogle koncerter i Nordtyskland - bl.a. Hamborg.
Er Queen i dag en form for luksushippier - millionærer uden megen engagement i musikken, der mest spiller for at holde kursværdien af bankbogen oppe?
- Det er ingen hemmelighed, at det føles anderledes at være rockstjerne nu, end da vi startede. Det hele opleves på en anden måde. Dengang var vi godt 20 år. Nu er vi midt i 30'erne. Har famille og store husholdninger.
12. gang man lander i Tokio Lufthavn er ikke nær så spændende som første gang. I starten følte jeg selv, at det at rejse verden rundt, var noget af det mest spændende. Nu har jeg set det hele og føler, det kan være ligeså luksuriøst at have tid til at være hjemme.
- Måden vi spiller på og tænker musik på er dog nok ikke meget anderledes end da vi brød igennem. Og vi få stadig et kick ved at spille live.
I har altid prøvet at overraske - tit med noget, der har kostet mange penge. Jeg tænder på videoen til »:Radio Ga Ga«. Eller pladecoveret, hvortil I indforskrev 80 splitternøgne fotomodeller, der skulle sidde på hver sin cykel. Eller det LP-ungivelses-party, hvor det væltede med caviar, champagne og dekadente personer, som tilsidst lå på gulvet og lavede bunkepul - specielt alle de professionelle ludere, I også havde købt til lejligheden. Hvad sker der nu?
- Denne gang er det mere stilfærdigt. Vi har bare lavet en god video - rigtig god endda. Jeg har ikke set den færdigklippet endnu, men det er en blanding af tegneserie og rigtige billeder.